Domstolsadministrationen i Norge vender på en tallerken og vil alligevel ikke forbyde brug af det muslimske tørklæde hijab i de norske domstole.
Fagdommere, retsbetjente og andre, der er ansat ved domstolene, skal ikke have forbud mod at bære hijab, hvor ansigtet er synligt, men håret dækket. Det har domstolsadministrationen, der behandlede sagen mandag, besluttet.
Domstolsadministrationen sendte et forslag om et forbud mod hijab i landets domstole ud efter en debat for og imod hijab hos politiet.
Men nu har domstolsadministrationens bestyrelse besluttet, at det skal være tilladt at bære hijab.
Men bestyrelsen siger samtidig, at hvis nogen af parterne i en konkret retssag har problemer med brugen af religiøse klæder eller symboler, så skal sagen løses i henhold til bestemmelserne om habilitet.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker