Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, advarer de militante islamister i Taliban om, at de ikke blot kan vente på, at USA forlader Afghanistan.
Samtidig opfordrer hun Taliban til at bryde forbindelserne til al-Qaeda, efter at amerikanske specialstyrker har dræbt al-Qaeda-leder Osama bin Laden.
- Vor besked til Taliban er den samme, men i dag har den måske endnu mere genklang, siger hun.
- I kan ikke besejre os. Men I kan træffe det valg at droppe al-Qaeda, tilføjer udenrigsministeren.
Hillary Clinton hæfter sig også ved, at drabet på bin Laden kommer på et tidspunkt, hvor der er opbrud flere steder i Mellemøsten.
De mangeårige ledere i Egypten og Tunesien er faldet efter folkelige protester, og der er oprør i såvel Libyen som Syrien og Yemen.
- Der findes ikke et bedre svar til al-Qaeda og dens ideologi om overherredømme. Kampen vil fortsætte, og vi vil ikke vakle, siger hun.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned