Den tidligere amerikanske senator i New York og præsidentkandidat Hillary Clinton ønsker ikke længere at slås for at overbevise befolkningen om, at krydset skal sættes ud for hende ved næste valg.
Clinton, som er udenrigsminister under præsident Barack Obama, gjorde det søndag klart, at hun ikke har planer om at stille op som præsidentkandidat eller til andre poster, der kræver amerikanernes stillingtagen til hende.
- Jeg er meget glad for det, jeg laver, og jeg er ikke på nogen måde interesseret i eller stræber efter noget på valgbaserede poster, siger den tidligere førstedame til nyhedskanalen Fox News.
Hendes udtalelser kommer efter spekulationer i Washington om, at Obama muligvis udpeger hende som vicepræsident, når han forsøger at bliver genvalgt i 2012. Og dermed vil flytte den nuværende vicepræsident Joe Biden til udenrigsministeriet.
De spekulationer bliver dog afvist både af Det Hvide Hus og af Biden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde