Den blodige narkokrig i Mexico vækker stigende bekymring i USA. Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, mener, at de voldelige kokainkarteller kan sammenlignes med oprørsbevægelser.
- Det ligner mere og mere det Colombia, som eksisterede for 20 år siden, da narkotikasmuglere kontrollerede visse dele af landet, siger den amerikanske udenrigsminister.
Clinton, der har advaret Rådet For Udenlandske Relationer om faren for en destabilisering af Mexico, siger, at landet har brug for en kombination af forbedrede statslige institutioner og politisk vilje til at hindre en spredning af problemerne.
Mexicos krig mod narkotikakartellerne blev indledt, da præsident Felipe Calderon blev indsat i 2006. 50.000 soldater blev sat ind i krigen for at hjælpe politiet.
Siden da er over 28.000 mennesker blevet dræbt ved narkorelateret vold. I Mexico afviser regeringen, at udviklingen kan sammenlignes med Colombia.
- Der er store forskelle mellem de problemer, som Colombia stod over for, og dem, som Mexico står med, siger den nationale sikkerhedstalsmand, Alejandro Poire.
Han henviser til, at næsten 40 procent af Colombia engang var under oprørsgruppers kontrol.
Clinton siger, at Mexico har kapaciteten til at bekæmpe kartellerne med en vis hjælp fra USA, men hun advarer om, at mindre centralamerikanske lande mangler ressourcer, og at USA derfor må være langt mere til stede.
Myndighederne i Mexico meddelte onsdag, at lederen af efterforskningen af en massakre på 72 indvandrere i Mexico er blevet dræbt sammen med en politiofficer.
Ofrene, som hovedsageligt kom fra Central- og Sydamerika, blev kidnappet i august i Tamaulipas af den frygtede narkotikabande Zetas. De blev bundet og fik bind for øjnene og stillet op af en mur, inden de blev skudt, siger de mexicanske myndigheder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde