Den afsatte præsident i Honduras, Manuel Zelaya, og de reelle magthavere i landet må finde ud af at tale sammen og undgå vold, efter at Zelaya er vendt tilbage til landet. Det mener USA's udenrigsminister Hillary Clinton.
- Det er afgørende, at dialogen begynder, og at præsident Zelaya og de reelle magthavere i Honduras finder en måde at kommunikere på, sagde Hillary Clinton efter et møde med Costa Ricas præsident, Oscar Arias.
Manuel Zelaya vendte mandag tilbage til Honduras tre måneder efter, at han blev væltet ved et kup.
Oscar Arias har foreslået, at Zelaya bliver genindsat som præsident og sidder resten af sin periode, og at kupmagerne får amnesti. Men kupmagerne har afvist så meget som at overveje enhver aftale, der bringer Zelaya tilbage som præsident.
Costa Ricas præsident mener, at Zelayas tilbagevenden giver en ny mulighed for parterne til at nå en forhandlingsløsning, og han er klart til at rejse til Honduras.
- Jeg ville være villig til at tage af sted, hvis begge parter bad mig om det, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie