Hiroshimas atomfortid lægger en mørk og dyster ramme om G7-topmødet

Fumio Kishida lægger ikke skjul på, at han vil have verden til at erkende, at vi lever i farlige tider.

Han er premierminister i Japan, og fra fredag til søndag er han vært for et topmøde i organisationen G7, der består af verdens syv førende industrinationer.

Det finder sted i Hiroshima.

Kishida ønsker, at lederne fra de syv rige og indflydelsesrige nationer skal give et løfte om, at de vil arbejde for at slippe af med atomvåben.

Og hvilke rammer kan være bedre til at få sådan et budskab igennem end netop Hiroshima?

Det skulle måske være den anden japanske by Nagasaki, der ligesom Hiroshima blev ramt af en amerikansk atombombe i august 1945.

Efter de to bomber overgav Japan sig, men byerne var ødelagte, og mange tusinde mennesker døde.

I Hiroshima blev 140.000 mennesker dræbt. I Nagasaki var det anslået 74.000.

Siden har supermagterne holdt hinanden skak med atomvåben i Den Kolde Krig.

Da den sluttede i 1991, kom der nedrustning, men der er stadig tusindvis af atomsprængladninger hos stormagterne og hos mindre lande som Nordkorea.

Og nu er der trusler om at bruge dem. Russiske ledere har truet med at bruge atomvåben i Ukraine-krigen.

- Jeg kan ikke sige, at G7 vil løse krisen med spredning af atomvåben. Men uden en sammenhængende holdning i G7 har vi ikke en chance, siger en højtstående diplomat til Reuters.

Netop krigen i Ukraine vil være noget af det, som lederne skal drøfte.

Men der er også andre emner på dagsordenen. Læs her om G7's historie og om topmødet.

* Hvad er G7?

Det er et uformelt samarbejde mellem de gamle, store vestlige industrinationer Canada, USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Japan. De repræsenterer tilsammen lidt under halvdelen af den globale økonomi.

EU deltager også.

De mødes hvert år til topmøde på skift i landene. Værtslandet for topmødet laver dagsordenen og arrangerer året igennem møder i G7 på lavere niveau end regeringsledere.

I 2008 blev Rusland medlem. Organisationen blev forvandlet til G8, men da Rusland i 2014 invaderede Krim, blev Rusland smidt ud igen.

* Kommer der andre end G7-landene?

Ja. Det er normalt, at andre lande inviteres, hvis der er særlige emner på dagsordenen. I år kommer der ledere fra blandt andet Brasilien, Australien, Den Afrikanske Union, Indonesien, Vietnam og Sydkorea.

G7-landene prøver at få bedre alliancer og mere samarbejde med lande i det globale syd for at holde Kina og Rusland væk fra indflydelse.

Det globale syd er en betegnelse for det, der før blev kaldt den tredje verden.

* Hvor længe har G7 eksisteret?

Den blev grundlagt i forbindelse med oliekrisen i 1973. De rige lande fik et forum, hvor de kan drøfte, hvad de stiller op, når olielandene viste tænder.

* Hvad skal de snakke om i Hiroshima?

Det japanske værtskab har en række tunge emner på dagsordenen.

Foruden fokus på atomtrusler står der klimakrise, verdensøkonomien, fødevaresikkerhed, kunstig intelligens og så en lang række aspekter ved krigen i Ukraine.

* Er der noget konkret, når det gælder Ukraine?

Diplomater siger ifølge Reuters, at G7 vil vise en enighed forud for en ventet ukrainsk offensiv. De vil også understrege behovet for flere våben til Ukraine og økonomisk hjælp.

Der ventes løfter om hårdere sanktioner mod Rusland.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ventes at tale til G7 via videolink.

* Hvad med Kina?

Kina er verdens næststørste økonomi, men er ikke med i G7. Det ventes, at USA på topmødet vil prøve at overtale de andre lande til at reducere deres afhængighed af kinesiske varer og imødegå Kinas aggression over for Taiwan.

/ritzau/