Forældrene lå i byen Leonding i Østrig, men gravstedet var efterhånden blevet et mindested for nazister.
Derfor har en ældre kvinde, der er en fjern slægtning til Adolf Hitler, besluttet, at gravstedet skal sløjfes, siger hun i en erklæring.
- Jeg er bekymret, for mine forfædres grav er gentagne gange blevet misbrugt til at udtrykke sympati, siger kvinden, der har passet gravstedet.
Hitler var østriger, men kom til magten i Tyskland i 1933 og førte Tyskland og store dele af verden ud i den ødelæggende krig, der begyndte i 1939 og sluttede i 1945.
Diktatoren begik da selvmord i Berlin.
Hans forældre hed Alois og Klara Hitler.
I november 2011 placerede en eller anden en vase med SS-symbolet på gravstedet, og i 2009 placerede en eller anden en lille mindeplade på stedet for at markere parrets søns 120 års fødselsdag.
SS var en elitestyrke i Det Tredje Rige.
Kurt Pittertschatscher er katolsk præst i Leonding, og han siger, at den store gravsten er fjernet fra Hitler-parrets grav.
En anden familie kan nu bruge gravstedet, men, siger han, Hitlers forældres knogler forbliver i jorden på stedet.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker