Hizbollah fordømmer Roses bog
Libanons proiranske Hizbollah-bevægelse fordømmer på det kraftigste det danske forlag, der står bag udgivelsen af kulturredaktør Flemming Roses debatbog "Tavshedens Tyranni".
Det skriver det iranske nyhedsbureau Abna.
Bogen, der blev udsendt i torsdags, indeholder et genoptryk af de kontroversielle tegninger af profeten Muhammed, som tidligere har udløst spændinger mellem Danmark og den muslimske verden.
I en erklæring fastslår Hizbollah, at genoptrykket af de karikaturtegninger af Muhammed, der for fem år siden optrådte i Jyllands-Posten, viser en manglende vilje til at respektere muslimers følelser.
- Dette demonstrerer også deres insisteren på at fornærme muslimers helligdomme og skabe spændinger i de gode relationer, der burde eksistere mellem forskellige religioner i verden, hedder det videre i erklæringen fra Hizbollah.
Hizbollahs fordømmelse kommer to dage efter, at Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) kom med en tilsvarende kraftigt fordømmelse af beslutningen om at udgive Flemming Roses bog.
/ritzau/
"Tavshedens Tyranni", Flemming Roses seneste debatbog, fordømmes kraftigt af Hizbollah-bevægelsen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned