Vestens militære intervention i Libyen kan bane vejen for anden vestlig indblanding i andre arabiske lande. Det frygter leder af den libanesiske shiamuslimske bevægelse Hizbollah, Sayyed Hassan Nasrallah, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
- Det faktum, at de fleste arabiske og muslimske ledere ikke tog ansvar, åbnede for vestlig intervention i Libyen. Vi ved ikke, hvilken vej det går, men det baner vejen for udenlandsk intervention i alle arabiske lande, siger Sayyed Hassan Nasrallah i en tv-tale lørdag.
- Noget som vil føre os tilbage til dagene med besættelse, kolonisering og splittelse. Situationen i Libyen er nu meget kompleks, tilføjer han.
Han mener, at oprørerne skal være opmærksomme på, at den internationale intervention kan trække Libyen ind i et større spil mellem nationerne.
Ifølge Nasrallah er det libyske folk blevet undertrykt af Libyens leder, Muammar Gaddafi, og i sin tale gjorde Hizbollah-lederen det klart, at bevægelsen støtter op om oprøret mod den libyske leder.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde