Hizbollah-leder i Libanon skælder ud - men erklærer ikke krig
Lederen af Hizbollah-militsen i Libanon, Sayyed Hassan Nasrallah, siger i første tv-tale efter Hamas-angreb, at krig mellem Israel og Hamas er udvidet til mere end en front". (Arkivfoto). Foto: Reuters Tv/Al-Manar/Reuters
Hamas' angreb på Israel 7. oktober var 100 procent palæstinensisk, siger Hizbollah-leder Nasrallah i tale.
Lederen af Libanons mest magtfulde politiske og militære bevægelse, Sayyed Hassan Nasrallah, siger fredag i sin første tv-tale efter Hamas' angreb på Israel, at krigen er udvidet til mere end en front.
Men der er tilsyneladende ikke noget løfte til Hamas om, at Hizbollah vil kaste sig ind krigen.
Hizbollah-lederen konstaterer ifølge Reuters, at beslutningen om operationen mod Israel var "100 procent palæstinensisk".
- Denne kamp er fuldstændig palæstinensisk, for det palæstinensiske folk og uden relationer til andre problemer i regionen.
- Angrebet den 7. oktober førte til et jordskælv i Israel, siger han.
Det var datoen, hvor Hamas affyrede hundredvis af raketter mod Israel og sendte militsfolk ind i det sydlige Israel.
Her blev mere end 1400 på den israelske side dræbt, langt størstedelen civile. Hamas tog flere end 240 gidsler ifølge de opdaterede tal.
- Det har afsløret Israels svaghed siger Nasrallah og tilføjer, at "der er skabt en ny historisk fase i krigen mod Israel".
Hizbollah-lederen siger, at Hamas traf "en beslutning, som var rigtig, modig og rettidig".
Hizbollah er en shiamuslimsk organisation, der er tæt allieret med præstestyret i Iran.
Der har været bekymring for, at Hizbollah vil kaste sig ind i Hamas' krig mod Israel og derved skabe to fronter. En udvikling der kunne udvikle sig til en regional storkrig.
Ud over at konstatere, at Hizbollah "er forberedt på alle muligheder", så synes Nasrallahs tale ikke at pege i retning af, at et større angreb er i vente fra Hizbollah.
Men der har siden 7. oktober været flere træfninger på grænsen mellem Israel og Libanon.
Han siger, at Israel kun kan få gidsler tilbage gennem forhandlinger.
- Israelske styrker er dem, som har begået massakrer, fastslår Hizbollah-lederen.
Den store synder er ifølge Nasrallah USA, der optræder som dukkefører for Israel.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker