Hizbollah-medie: Islamisk Stats leder blev set i syrisk by
Libanesiske Hizbollah melder, at Abu Bakr al-Baghdadi, som udråbte IS-kalifatet, blev set i Albu Kamal.
Lederen af Islamisk Stat befandt sig ifølge libanesiske meldinger i Albu Kamal, da syriske styrker forleden generobrede byen.
Det rapporterer et medie tilknyttet Hizbollah, som deltog i kampene i grænsebyen, der ligger ved floden Eufrat nær Irak.
Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, har ikke vist sig offentligt i lang tid, og han er flere gange blevet rapporteret både såret og død.
Men ingen har kunnet bekræfte disse meldinger.
Det libanesiske medie siger ikke noget om, hvorvidt al-Baghdadi blev fanget i Albu Kamal.
Abu Bakr al-Baghdadi udråbte et kalifat i den irakiske by Mosul i sommeren 2014.
Mosul er ligesom stort set alle andre IS-kontrollere områder generobret af Irak og Syrien.
Albu Kamal var den sidste syriske by, som Islamisk Stat fortsat sad på.
Ekstremisterne befinder sig stadig - ifølge den syriske hær - i landsbyer og i ørkenen, hvor de bekæmpes af syriske styrker med støtte fra Hizbollah og andre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned