Hizbollah tager skyld for angreb på israelske tropper
Den libanesiske gruppe Hizbollah har taget skylden for et angreb i sidste uge, hvor fire israelske soldater blev såret af flere bomber.
De fire soldater havde krydset grænsen til Libanon.
Gruppens leder Sayyed Hassan Nasrallah fortæller til tv-stationen al-Mayadeen, at Hizbollah-folk havde placeret bomber i et område, hvor de vidste, at de israelske soldater ville passere.
Hizbollah-folkene detonerede så bomberne, da israelerne ankom til stedet.
En anden bombe blev bragt til eksplosion, da israelske forstærkninger ankom til stedet.
Den libanesiske hær sagde i sidste uge, at de israelske soldater havde bevæget sig 400 meter ind på libanesisk territorium, da eksplosionen skete.
En israelsk talsmand har sagt, at fire soldater var sårede efter en episode "tæt på grænsen."
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker