Hizbollah: Vi har våben nok til konfrontation med Israel
Soldater fra FN-styrken i Libanon, Unfil, patruljerer i landsbyen Kfar Kila, der ligger langs med grænsen til Israel. Tidligere på ugen åbnede Libanons hær ild mod israelske droner i det sydlige Libanon, og spændingerne stiger igen mellem de to nabolande. Foto: Mahmoud Zayyat/Ritzau Scanpix
Mahmoud Zayyat/Ritzau Scanpix
Spændingerne stiger mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen i Libanon efter flere episoder med droner.
Hizbollah har tilstrækkeligt med præcisionsvåben i Libanon til en konfrontation med Israel.
Det siger lederen af den militante libanesiske bevægelse, Hassan Nasrallah.
Spændinger er igen blusset op mellem de to nabolande, efter at to droner faldt ned i Libanon. De blev tilsyneladende brugt i et forsøg på at angribe et mål, der skulle have noget at gøre med Hizbollahs præcisionsmissiler.
Hizbollah beskylder Israel for at stå bag det sjældne angreb i Beirut og har lovet, at der vil komme en reaktion.
Nasrallah siger lørdag, at denne type droner åbner op for attentater fra Israels side, hvis sådanne provokationer ikke besvares.
Israel har ikke kommenteret sagen om dronerne.
Tidligere lørdag meddelte Israels militær, at det har beordret flere soldater sendt til grænseområdet mod Libanon.
Hæren meddeler, at i løbet af den seneste uge har Israels "landstyrker, luftvåben, flåde og efterretningstjenester forbedret deres beredskab".
Nasrallah siger, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, leder efter en undskyldning for at angribe Hizbollah.
Israel og Hizbollah udkæmpede senest en krig i 2006, hvor Israel bombede store dele af Libanons infrastruktur som reaktion på, at Hizbollah havde taget to israelske soldater til fange.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde