To hjælpearbejdere fra den irske nødhjælpsorganisation Goal er blevet løsladt i Sudans uroplagede Darfur-region efter 100 dage i fangenskab, oplyser Sudans myndigheder.
- De blev løsladt i morges, siger Sudans minister for humanitære anliggender.
Sharon Commins fra Dublin og Hilda Kawuki fra Uganda blev bortført fra Goals kontor i den nordlige del af Darfur i juli.
Darfur har oplevet en bølge af bortførelser, og hjælpearbejdere i området har været nødt til at skærpe sikkerheden.
Darfur har været plaget af uro, siden oprørere greb til våben i 2003. Sudans regeringshær og den arabiske milits Janjaweed slog igen mod såvel oprørere som civile i området. To millioner mennesker er blevet drevet på flugt i forbindelse med konflikten, der skønnes at have kostet 300.000 mennesker livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker