Det oplyser hoffet i en pressemeddelelse ifølge AFP.
- Hans Kongelige Højhed prins Friso er ankommet til London, hvor han har levet i mange år, står der i meddelelsen, som fortsætter:
- Wellington Hospital er blevet anbefalet af eksperter. Med udgangspunkt i hans tilstand er det her, han kan få den bedste behandling.
Frisos mor, dronning Beatrix, og prinsens kone og to døtre er også fløjet til London.
For en uge siden sagde lægerne i Østrig, at prinsen muligvis aldrig vil vågne af koma, og at han er svært hjerneskadet.
- Det er på nuværende tidspunkt umuligt at fastslå, hvorvidt prins Friso nogensinde vil komme til bevidsthed igen, sagde Wolfgang Koller, som er chef for traumeafdelingen på universitetsklinikken i Innsbruck.
Både hollandske politikere og befolkningen generelt var chokeret og i sorg efter nyheden om hjerneskaden.
Premierminister Mark Rutte ringede til dronningen og prinsens hustru, prinsesse Mabel, for at fortælle dem, at hele Holland føler med den kongelige familie.
Prinsens hjerte var ifølge lægerne gået i stå i 50 minutter efter ulykken, hvilket betød, at han ikke fik ilt nok til hjernen. Hvis prinsen vågner efter ulykken, vil det tage ham måneder eller år at komme sig, mener lægerne.
Dronning Beatrix' næstældste søn blev ramt af en lavine på 30 gange 40 meter. Han blev fundet efter cirka 20 minutter, fordi han havde en såkaldt lavinebipper på sig.
Den hollandske dronning og hendes familie har i årtier været faste gæster på skisportsstedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker