Klimaforandringer kan være skyld i, at torsken forsvinder fra Skagerrak. Vandet bliver muligvis så varmt, at det ikke længere er et godt sted for atlanterhavstorsk at vokse sig store og stærke, viser ny forskning.
Rapporten, der indeholder opmålinger af længden på 100.000 ungtorsk helt tilbage fra 1919, peger på, at torskene vokser mindre om sommeren i de år, hvor Skagerrak er varmere end normalt.
Den hæmmede vækst om sommeren bliver ikke udlignet, hvis vandtemperaturen er over middel i foråret, selvom det faktisk gavner torskens vækst.
"Kysten ved Skagerrak bliver dårligt egnet til atlanterhavstorsk", hvis den forudberegnede stigning i sommertemperaturen fortsætter med at have størst effekt på torskens vækst, siger norske og amerikanske forskere.
- Vi har fundet ud af, at forårs- og sommertemperaturerne har modsat effekt på torskenes vækst, siger Leif Stige fra Oslo Universitetet, som er medforfatter til rapporten, der er blevet bragt i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned