Høje tsunami-bølger skyller ind over Tonga
Et massivt vulkanudbrud udløste lørdag den anden tsunami i regionen ved Tonga inden for kun to døgn. Fotoet er fra et anden nyligt vulkanudbrud 20. december 2021. De hvide gasformige skyer kommer fra vulkanen Hunga - set fra et område nær Tongas hovedstad, Nukualofa. Foto: Mary Lyn Fonua/Ritzau Scanpix
Mary Lyn Fonua/Ritzau Scanpix
Efter et massivt vulkanudbrud skyllede tsunamibølger lørdag ind over østaten Tonga i Polynesien.
Store bølger skyllede lørdag ind over østaten Tonga i Polynesien efter et massivt vulkanudbrud, der kunne høres i flere nabolade. Udbruddet under havoverfladen udløste den anden tsunami i området inden for kun to døgn.
På sociale medier viser dramatiske billeder kraftige bølger med en højde på over 60 centimeter ramme kystsamfund i ønationen. Nær Tongas hovedstad, Nukualofa, blev der observeret en tsunamibølge på 1,2 meter ifølge Australiens Meteorologiske Bureau.
Den første tsunamibølge fredag var på omkring 30 centimeter.
Også Fiji og den amerikanske ø Samoa blev ramt. Et tsunamivarsel for Samoa er dog blevet ophævet.
Jesse Tuisino, en tv-reporter i Fiji, siger i en video på Twitter, at store bølger skyller ind over kysten, mens folk prøver at køre væk i deres biler.
Den 20. var december var undervandsvulkanen Hunga i udbrud.
Nyhedshjemmesiden Matangi Tonga rapporterer, at forskere siden fredag har observeret et nyt udbrud og massive eksplosioner i nærheden af vulkanen.
Satellitoptagelser viser en askesky, der er fem kilometer bred, og som når 20 kilometer op i luften.
Der er også udsendt et tsunamivarsel for den nordlige del af New Zealand.
Fredagens udbrud varede otte minutter, og der blev sendt store skyer af akse, gas og røg op i luften.
- Der blev hørt høje tordenbrag i Fiji over 800 kilometer derfra, siger embedsmænd i Suva.
Politiet har ikke meldt om tilskadekomne efter vulkanudbruddet, men der er frygt for, at støv og gas kan danne syreregn, hvis det blandes med vand i atmosfæren.
Lokale indbyggere har fået forbud mod at bruge regnvand indtil videre.
Tonga består af 177 øer, hvoraf 36 er beboede. Ø-nationen ligger syd for Samoa og har omkring 106.000 indbyggere.
Vulkanen Hunga ligger ved en ubeboet ø omkring 65 kilometer nord for hovedstaden Nukualofa.
Flyselskaber er blevet advaret om vulkanudbruddet og frarådes at overflyve området. Air New Zealand aflyste lørdag en flyvning fra Auckland til Nukualofa, som skulle have fundet sted tirsdag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker