Højeste drabstal på 10 dage i Ukraine efter krisemøde
Konflikten er taget til efter møde mellem udenrigsministre fra Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig.
Våbenhvilen mellem Ukraine og prorussiske separatister vakler for alvor, og det seneste døgn er seks ukrainske soldater dræbt. 12 andre er såret.
Det oplyser forsvarskommandoen i hovedstaden Kijev efter et krisemøde mellem forsvarsministrene fra Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig i Berlin.
Situationen i konfliktzonerne i Østukraine er "fortsat ustabil", og "fjendens væbnede angreb fortsætter næsten alle steder, siger talsmand Andrij Lysenko.
Antallet af døde er det højeste de seneste 10 dage.
Flere end 6000 mennesker har mistet livet i kampene i Donetsk og Lugansk, siden konflikten brød ud og tog fart i foråret 2014.
Ifølge talsmanden for det ukrainske militær har separatisterne benyttet 120-millimeter-våben, hvilket er forbudt efter Minsk-aftalen, der blev indgået tidligere på året.
Alle våben med en kaliber på over 100 millimeter skal trækkes tilbage fra fronten, hed det i aftalen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet