Højesteret kan afgøre Berlusconis politiske fremtid
Den italienske højesteret skal tage stilling til, om den vil omstøde appeldomstols frifindelse i sexsag.
En italiensk anklager beskrev tirsdag Silvio Berlusconi som en person, der har en "drages passion" for teenagepiger.
Argumentet blev fremført i højesteretten, som skal tage stilling til, om en appeldomstols frifindelse af den tidligere premierminister for de berygtede bunga-bunga-fester med meget unge piger skal stå ved magt.
Fejer højesteretten appeldomstolens afgørelse til side, så kan Berlusconi være næsten sikker på, at hans politiske karriere er et overstået kapitel.
Giver højesteret appeldomstolen medhold, kan den 78-årige rigmand igen træde ind som en magtfuld politisk leder.
Berlusconi blev i 2013 dømt skyldig i at have betalt for at have sex med en 17-årig pige - altså en mindreårig - der går under tilnavnet Ruby Hjerteknuseren, og for at have misbrugt sin magt som premierminister til at skjule, hvad han havde foretaget sig.
Straffen lød på syv års fængsel, men året efter blev han frikendt af en appeldomstol.
Højesteretten brugte tirsdagen til at høre anklageren og forsvareren, og der var en forventning om, at dommerne sidst på dagen ville komme med deres afgørelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned