Højhusbrand i London kan udskyde brexit-forhandlinger
Mindst seks mennesker er omkommet ved en storbrand i et højhus, som ligger i det vestlige London, oplyser politiet. Foto: /ritzau/AP/Victoria Jones
/ritzau/AP/Victoria Jones
Den britiske premierminister og DUP vil ifølge BBC udskyde meddelelse om regeringsdannelse efter storbrand.
En storbrand i et højhus i London onsdag, hvor flere meldes omkommet, kan betyde, at en ny mindretalsregering først bliver præsenteret i næste uge, og at Storbritanniens forhandlinger om at forlade EU dermed kan blive udskudt.
Det var ifølge britiske medier ellers ventet, at den konservative britiske premierminister, Theresa May, og det nordirske parti DUP onsdag ville præsentere en aftale om at danne en mindretalsregering med Theresa May i spidsen.
Dermed ville Storbritannien være klar til de forhandlinger om et EU-exit, der er sat til at begynde i næste uge.
Men ifølge BBC får den voldsomme brand Theresa May og DUP til at udskyde aftalen til næste uge. Dermed kan også brexit-forhandlingerne blive udskudt, lyder det ifølge BBC.
Premierminister Theresa May er tvunget til at forhandle en mindretalsregering på plads med lederen af det nordirske parti DUP (Det Demokratiske Unionistparti), Arlene Foster, efter valget i Storbritannien torsdag 8. juni.
Det skyldes, at Det Konservative Parti mistede det absolutte flertal ved valget.
Premierministeren skal torsdag mødes med lederen af den nordirske fløj af Sinn Fein, Irlands nationalistiske parti. Det oplyser Sinn Fein i en erklæring ifølge Reuters.
Mindst seks mennesker er omkommet ved storbranden i højhuset, som ligger i det vestlige London.
Under den kolossale brand, der brød ud natten til onsdag, kan antallet af omkomne være langt større.
Londons borgmester, Sadiq Khan, siger, at "mange mennesker savnes efter branden".
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned