- Skatterne stiger, benzinprisen stiger, Montis regering er en røverregering, buldrede nogle tusinde højreaktivister lørdag ved en af tre demonstrationer mod Monti i Rom, Italiens hovedstad.
- Socialt slagteri, dette er storkapitalens regering, råbte andre.
Arrangørerne af demonstrationen siger, at omkring 20.000 mennesker deltog.
Foruden højreaktivister var også tusindvis af bygningsarbejdere på gaden til en demonstration mod Monti.
De krævede flere offentlige midler til byggesektoren, der er i store problemer på grund af den økonomiske krise.
Endelig var nogle hundrede modstandere af en planlagt højhastigheds togbane gennem Alperne mellem Torino i Italien og Lyon i Frankrig på gaderne.
De mener, at pengene kan bruges bedre, hvis de bruges til at afhjælpe sociale problemer.
Officielle tal viste for nogle dage siden, at arbejdsløsheden i Italien nåede op i et kedeligt rekordniveau i januar med en arbejdsløshedsprocent på 9,2.
Blandt unge mellem 15 og 24 år er arbejdsløsheden 31.1 procent.
Monti overtog regeringen i efteråret efter premierminister Silvio Berlusconi, hvis regering kørte fast i arbejdet med at redde Italiens økonomi.
Monti har strammet op på økonomien og er i gang med en dyb reformproces, der skal rette op på det økonomiske uføre.
Men det gør ondt mange steder.
- Vi vil sige til regeringen, at hvis den fortsætter med at se på markedet og ikke på landet, så ender det med, at der ikke er noget land, sagde Susanna Camusso, leder af fagforbundet Cgil, ved en af demonstrationerne.
- Man kan ikke redde Italien uden at redde de italienske arbejdere, sagde hun.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde