Ungarns centrum-højre parti Fidesz har sikret sig to tredjedeles flertal i landets parlament.
Da 88 procent af stemmerne var talt op efter søndagens valg, stod det klart, at partiet kan sætte sig på 262 af pladserne i parlamentet, oplyser den ungarske valgkommission. Der skal 258 til for at sikre sig to tredjedeles flertal.
Ifølge prognosen får socialistpartiet 59 pladser, mens Jobbik-partiet fra den yderste højrefløj for første gang kommer i parlamentet med 47 af de i alt 386 pladser. Det liberale LMP ventes at få 16 mandater.
Ved valgets første runde for to uger siden stod det klart, at den næste ungarske premierminister hedder Viktor Orban, partileder for Fidesz.
Partiet havde allerede sikret sig sejren ved første valgrunde. Anden valgrunde skulle afgøre, hvor stort et flertal partiet ville få i parlamentet. Anden valgrunde blev holdt i de 57 valgkredse, hvor der ikke var nogen klare vindere i første runde.
Et så massivt flertal betyder, at Fidesz blandt andet kan gennemføre grundlovsændringer uden støtte fra de øvrige partier.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub