Højtstående Hizbollah-leder dræbt foran sit hjem
En af Hizbollahs øverste ledere er blevet dræbt i Beirut, oplyser den libanesiske gruppe ifølge nyhedsbureauet AFP.
Hassan al-Laqees blev dræbt foran sit hjem i den libanesiske hovedstad.
- Den islamiske modstandsgruppe meddeler, at en af dens ledere er blevet dræbt. Det er martyren Hassan Hawlo al-Laqees, som blev dræbt tæt ved sit hus i Hadath-området, meddeler Hizbollahs tv-kanal al-Manar ifølge Reuters.
Hizbollah beskylder ærkefjenden Israel, som den libanesiske gruppe har ligget i krig med af flere omgange, for at stå bag drabet.
Samtidig beskylder Hizbollahs øverste leder, Hassan Nasrallah, onsdag Saudi-Arabien for at stå bag et blodigt bombeangreb i Beirut.
Mindst 25 mennesker mistede livet og 150 blev såret ved bombeangrebet i Beirut 19. november.
Ifølge libanesiske medier er to 19-årige mistænkt for at stå bag bombeangrebet. Den ene af de to skulle have boet i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde