Holbrooke var en god ven af Tyskland

Tysklands udenrigsminister, Guido Westerwelle, lovpriser fra Bruxelles Richard Holbrooke som "en god ven af Tyskland og en meget succesfuld og dygtig diplomat og politiker."

Den 69-årige Holbrooke blev hospitalsindlagt fredag med en sprængt blodåre efter, at han var faldet om i det amerikanske udenrigsministerium. Han blev opereret lørdag, men hans liv stod ikke til at redde.

Westerwelle understreger, at Holbrooke har haft stor indflydelse på reorganiseringen af den internationale strategi for Afghanistan.

- Vi beklager dybt, at han ikke selv kommer til at opleve succesen ved omlægningen af strategien, siger Westerwelle.

/ritzau/dpa

Den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, roser den amerikanske diplomat Richard Holbrooke.

Offentliggjort Sidst opdateret