En "stor og kompleks" sag om sexovergreb på helt små børn er under opsejling i Holland.
Beskrivelsen er leveret af chefanklageren i Amsterdam, Herman Bolhaar. Han var søndag til stede på et pressemøde, hvor det blev bekendtgjort, at politiet har anholdt en 27-årig mand i sagen.
Manden har arbejdet som vikar i en vuggestue og har desuden tilbudt privat børnepasning over internettet. Nu er han mistænkt for at have forgrebet sig seksuelt på en lang række børn.
- På nuværende tidspunkt ved vi ikke præcist, hvor mange børn der er ofre for denne 27-årige mand, siger chefanklageren.
Politichef i Amsterdam, Bernard Welten, kunne dog fortælle, at der er tale om overgreb på mellem 30 og 50 børn. Angiveligt er alle børnene under fire år gamle.
Politiet kom på sporet af manden, da børneporno fundet i USA viste sig at stamme fra den 27-årige.
Den anholdtes 37-årige mandlige partner er ligeledes blevet tilbageholdt af politiet. Han er under mistanke for besiddelse af børneporno, men ikke for seksuelle overgreb på børn.
Sagen kommer blot måneder efter, at en 60-årig svømmelærer fik syv års fængsel for sexovergreb på 40 piger over en længere periode.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker