Holland dømmes delvis ansvarlig for muslimers død i Bosnien
Soldater sendte muslimer ud af lejr ved Srebrenica, selv om de burde have vidst, at de var dødsdømt.
En hollandsk appeldomstol stadfæster, at Holland var delvis ansvarlig for 300 muslimers død i Srebrenica i Bosnien i 1995.
Muslimerne blev sendt ud af en hollandsk militærlejr, efter serbiske militsfolk havde løbet området over ende.
Afgørelsen stadfæster en afgørelse fra 2014. Den konstaterede, at de hollandske FN-soldater burde have vidst, at ved at sende de 300 muslimer ud af deres lejr i landsbyen Potocari beseglede deres skæbne.
De blev alle dræbt sammen med op mod 8000 andre muslimske drenge og mænd under det største enkeltstående massemord i Europa siden Anden Verdenskrig.
Domstolsafgørelsen er meget usædvanlig.
Folk i FN-operationer har immunitet. Men i dette tilfældet er det staten Holland, der har stået på anklagebænken for dets forvaltning af FN-operationen.
Den øverste ansvarlige for de serbiske styrker, Ratko Mladic, står anklaget ved FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien. Han spillede en central rolle under massakren.
Han er tiltalt for to tilfælde af folkemord og ni tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden. Der ventes dom senere i 2017.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet