Hollands regering har givet Verdensundhedsorganisationen WHO 100 millioner euro (omkring 750 millioner kroner) fra indefrosne libyske indeståender, som nu skal bruges til medicin til den libyske befolkning, siger en talsmand for udenrigsministeriet i Haag.
- Et beløb på 100 millioner er frigivet og overført til WHO, siger Ward Bezemer, som understreger, at det kun er en brøkdel af de penge, som den hollandske regering har indefrosset.
- Sanktioner skal isolere et regime og ikke befolkningen, hedder det i en kommentar til beslutningen fra den hollandske udenrigsminister, Uri Rosenthal, som tilføjer:
- Gaddafis indefrosne penge bliver nu brugt til at redde libyske liv.
Oprørsstyrkerne har flere gange appelleret til det internationale samfund om at få adgang til Gaddafi-styrets indefrosne midler i udlandet.
Regeringen i Italien besluttede tidligere på sommeren at give oprørerne op mod tre milliarder kroner i støtte. Alene i Italien er der beslaglagt libyske værdier svarende til otte milliarder dollar.
I Danmark er der ifølge Udenrigsministeriet kun beslaglagt meget få libyske midler.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker