Nu er det Holland, der har måttet nedjustere sit skøn for landets økonomiske formåen i år.
Hollænderne har ellers selv været ivrige fortalere for, at eksempelvis Grækenland får ryddet op i budgetterne.
Det fik økonomikommissærens talsmand, Amadeu Altafaj Tardio, til torsdag at tilskynde Holland til at gøre, som man selv prædiker.
- Holland er et af de lande, der meget højlydt har støttet, at vi styrker de økonomiske overvågningsregler.
- Så det er helt naturligt at tro, at Holland vil have den samme tilgang til sin egen finanspolitik, sagde talsmanden.
En ny prognose viser, at underskuddet på det hollandske statsbudget i år vil stige til 4,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Tidligere var forventningen et underskud på 4,1 procent. Begge tal et pænt stykke over EU's tilladte tre procent.
Men også i eurozonens fjerdestørste økonomi, Spanien, er udviklingen noget værre end ventet. Underskuddet beregnes nu til at blive på 8,5 procent - det er næsten dobbelt så meget, som landet egentlig har lovet EU.
I det lys ønsker den nye spanske regering at forhandle et mere realistisk mål på plads.
- På grund af omstændighederne forventes det, at en forhandlingsproces kan begynde nu, siger den spanske finansminister Luis de Guindos og understreger, at Spanien vil være loyal og åben om behovet for besparelser.
EU-talsmand Tardio erkender, at det sætter kommissionen i et dilemma, når den både skal stå fast på sine egne krav og skal rette ind efter virkeligheden.
- Vi er måske nødt til at tage hensyn til vores troværdighed i vores svar på krisen, har Tardio sagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde