Holland tester sneglesløv førerløs bus på offentlig vej
Den eldrevne minibus WePod kører otte kilometer i timen. Senere vil man øge farten til 25 km/t.
Hollandske bilister kan torsdag for første gang i landets historie - og i verdenshistorien for den sags skyld - møde et førerløst køretøj i trafikken.
Den eldrevne minibus WePod ruller ud på sin jomfrutur - 200 meter ad offentlig vej - i byen Wageningen nær Arnhem.
Tempoet er ikke skræmmende. Minibussen, der har plads til seks passagerer, ruller af sted med otte kilometer i timen.
Efter prøveperioden vil man øge farten til 25 kilometer i timen.
- Et førerløst køretøj har aldrig tidligere kørt på offentlig vej. Det er en milepæl, siger Jan Willem van der Wiel, som er teknisk direktør for WePod.
WePod er udviklet for omkring tre millioner euro i samarbejde med det tekniske universitet i byen Delft.
Flere virksomheder er i færd med at udvikle førerløse køretrøjer.
Både Tesla, som leverer eldrevne luksusbiler, og Google, som er mest kendt som firmaet bag internettets mest udbredte søgemaskine, har søsat projekter.
Projektet med minibusser i Wageningen skal udvides i løbet af de kommende måneder.
Planen er, at busserne skal fungere som offentlig transport i byen på en seks kilometer lang rute.
Om tre måneder testes de første førerløse lastbiler. Det sker i den hollandske havneby Rotterdam.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker