Hollande: Fanatismen rammer muslimerne
Muslimerne har lidt mest under fundamentalisme og intolerance, siger Hollande i tale til arabisk institut.
Mens Frankrig stadig slikker sårene efter sidste uges angreb mod den satiriske ugeavis Charlie Hebdo, rakte præsident François Hollande torsdag hånden ud mod Frankrigs muslimske borgere.
I en tale i kulturcentret Den Arabiske Verdens Institut sagde Hollande, at det først og fremmest er muslimerne, der har lidt under fundamentalisme og intolerance.
- Det er muslimerne, der især er ofre for fanatisme, fundamentalisme og intolerance, sagde Hollande.
I kølvandet på sidste uges blodige angreb i Paris, der kostede 12 mennesker livet ved Charlie Hebdos redaktion og senere yderligere fem dræbte i forbindelse med gidseltagninger, er flere moskéer i Frankrig blevet angrebet.
Fransk politi efterforsker 10 tilfælde af skyderi, ildspåsættelse og eksplosioner på steder, hvor muslimer samles for at bede. Desuden efterforskes 15 tilfælde af graffitihærværk mod moskéer.
Efter sidste uges terrorangreb lod det arabiske kulturinstitut teksten "Je suis Charlie" præge sin bygning i Paris.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker