Hollande foreslår kæmpe vækstfond
Frankrigs nye præsident, François Hollande, foreslår en såkaldt vækstpagt i EU.
Avisen Le Journal de Dimance skriver, at den socialistiske præsident i torsdags sendte et brev til EU-lederne med sine forslag, der blandt andet indeholder en vækstfond på 120 milliarder euro.
Det svarer til lige knapt 900 milliarder kroner.
Andre forslag er en skat på finansielle transaktioner, ligesom der skal investeres i jobskabelse.
Brevet til EU-lederne er afsendt fra Paris forud for en stribe møder, som Hollande skal i gang med i den kommende uge.
Mandag flyver han til Mexico for at deltage i et topmøde for G20-landene, mens han på fredag skal til Rom for at drøfte krisesituationen i Eurolandene med lederne fra Italien, Spanien og Tyskland.
Om små to uger, den 28. og 29. juni, er der EU-topmøde.
I brevet står der ifølge den franske avis, at Hollande venter, at der kan træffes beslutning om hurtig vækst, finansieret af de 120 milliarder euro, på EU-topmødet i Bruxelles.
Præsidenten i Paris mener, at pengene til den store fond skal komme fra tre kilder.
De 55 milliarder skal komme fra ubrugte midler i EU's strukturfonde, 60 milliarder skal komme fra Den Europæiske Investeringsbank, mens 4,5 milliarder skal finansieres via euroobligationer for infrastrukturprojekter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned