Hollande: Frankrig er på ret køl om to år
Foto: Handout /Scanpix
Handout /Scanpix
Frankrigs præsident, François Hollande, fremlægger en toårig økonomisk genopretningsplan, der indebærer offentlige besparelse. Men han lover økonomisk fremgang igen om to år.
Det siger han i et tv-interview søndag aften.
Den ny plan kommer for at dæmpe tiltagende utilfredshed i den franske befolkning over den økonomiske krise og kritik af Hollande, der lovede økonomisk fremgang under valgkampen i foråret.
- Det er min hensigt at afstikke kursen for at bekæmpe arbejdsløshed, faldende konkurrenceevne og store underskud, siger præsidenten.
- Min mission er økonomisk genopretning i løbet af to år, fortsætter han, og understreger, at der ikke vil blive brugt en eneste euro mere på de offentlige budgetter i 2013 end i 2012.
Han regner med, at genopretningsplanen er i stand til at bremse stigningen i antallet af arbejdsløse i løbet af et år.
Han siger også, at hvis væksten igen begynder at tage til om to år, er det muligt at droppe en millionærskat på 75 procent, som mange franskmænd med høje indkomster er stærkt utilfreds med.
- Når der igen er vækst, kan den skat blive droppet, siger Hollande, der under valgkampen slog på, at de bredeste skuldre også bør bære de største byrder.
Hollandes popularitet er dalet kraftigt de seneste måneder i takt med, at stadig flere bliver arbejdsløse, og væksten i økonomien er gået i stå.
Der er i øjeblikket godt tre millioner uden arbejde i Frankrig. Hollande erkender også, at væksten i fransk økonomi næste år bliver mindre end tidligere forudset. Han regner med en vækst på kun 0,8 procent.
Den endelige udformning af genopretningsplanen ventes at blive klar, når regeringen fremlægger næste års finanslov i slutningen af september.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned