Hollande: Frankrig hjælper Mali gennem FN
Foto: -Scanpix /Scanpix
-Scanpix /Scanpix
Frankrigs præsident, François Hollande, siger, at den franske regering vil reagere på Malis appel om hjælp mod oprørere tæt på al-Qaeda gennem en FN-resolution.
- Frankrig vil reagere hurtigt på appellen om hjælp mod den islamistiske offensiv, men vi vil kun handle med FN's bemyndigelse, siger Hollande, som udtrykker bekymring for Malis fremtid.
- Oprørerne forsøger at rette et fatalt slag mod selve landets eksistens, siger Hollande om de islamistiske militante grupper.
Anonyme diplomatiske kilder siger imidlertid i en kommentar til Hollandes udtalelser, at der allerede findes FN-resolutioner, som tillader en fransk intervention.
Oprørerne har vundet kontrol over den nordlige del af det fattige land, og nye kampe har øget frygten for, at de militante oprørere vil vinde stadigt mere terræn.
Diplomater i New York siger, at Malis midlertidige præsident, Dioncounda Traore, har bedt FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, om at gribe ind.
Hollande, der fremsatte udtalelser om Mali i en nytårstale til ambassadører og diplomater i Paris fredag, siger, at Frankrig ikke accepterer islamisternes aggression.
- Vi vil være parat til at stoppe terroristernes offensiv, hvis den fortsætter, siger den franske præsident.
Franske embedsmænd og regeringens talsmænd afviser at kommentere rapporter om, at militære fly - blandt andet to militære transportfly og fire helikoptere - har bragt soldater fra Europa ned til Mali.
Islamisternes offensiv mod byen Konna er et bittert nederlag for Malis regeringsstyrker, som tidligere har sagt, at de har gjort fremskridt i kampen mod oprørerne.
Det er første gang, oprørerne går til angreb og rykker frem uden for ørkenområdet, siden de tog kontrol med et område på størrelse med Frankrig i det nordlige Mali sidste år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned