- Forkaster de græske politikere de aftaler, der har været lavet for at redde landets økonomi - så står man i en ret dramatisk situation med hensyn til euroens fremtid, siger Henrik Prebensen, lektor i fransk ved Københavns Universitet.
Han forklarer, at den nye franske præsident står for en anden kurs end sin forgænger, Nicolas Sarkozy, der har kørt en stram sparekurs i tæt parløb med den tyske forbundskansler, Angela Merkel:
- Og hvor mærkeligt det end kan lyde, så kan situationen gå hen og blive nemmere for Hollande. For det er en meget tydelige demonstration af, at befolkningerne nok ikke er med på de løsninger, som Sarkozy og Merkel i høj grad har været ansvarlige for.
Hollande vil nemlig rykke på den finanspagt, som euro-landene har indgået. Enten vil han have en ny - eller også vil han bygge ovenpå den, der allerede er lavet. For han ønsker vækst og flere job i EU.
Allerede i juni skal François Hollande stå sin første prøve. Her er der valg til det franske parlament.
Og skal han undgå, at højrefløjen får magten i parlamentet, og han derfor ikke kan få gennemført sin politik, må han ikke træde i spinaten i den nærmeste fremtid.
- Den mest nærliggende spinat, han kan træde i, er, at han ikke holder sine løfter. Skal der skal laves et eller andet kompromis om den økonomiske situation i Europa, må han kunne forsvare det over for vælgerne. For ellers taber han nok det valg, siger lektoren.
Den menige franskmand kommer ikke til at vågne op dagen efter valget til de store omvæltninger. Men håbet er, at der vil ske en ændring i Frankrigs økonomi på længere sigt.
- Det er Hollandes hensigt at ændre forholdene, så Frankrig bliver et bedre land for ungdommen, og at der kommer mere social retfærdighed, siger Henrik Prebensen og fortsætter:
- Men det tager jo nogen tid. Og med den økonomiske situation, han er i, er det ikke nemt at tage de meget store skridt med det samme. Det bliver ikke en gavebod lige fra start.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned