Hollande udråber national sørgedag efter massakre
Præsident François Hollande, onsdag aften efter et møde med religiøse ledere i Paris. Foto: Michel Euler/AP/POLFOTO
Michel Euler/AP/POLFOTO
Franske bygninger flager på halv i tre dage, og torsdag bliver national sørgedag, siger François Hollande.
Friheden er stærkere end barbariet, lyder meldingen fra den franske præsident François Hollande, som har udråbt torsdag 8. januar til national sørgedag i landet.
Det er blev femte gang på et halvt århundrede, at der erklæres national sørgedag.
Meldingen falder på et pressemøde onsdag aften i anledning af massakren på Charlie Hebdo, hvor 12 personer blev skudt og dræbt tidligere onsdag, mens mange andre blev såret.
- At stå sammen er vores bedste våben, siger Hollande i en tv-transmitteret tale.
Præsidenten har annonceret et minuts stilhed klokken 12 til minde om ofrene, og officielle franske bygninger vil flage på halv over hele landet i tre dage, lyder det fra Hollande.
- Vi kommer til at vinde. Intet kan få os til at bøje os. Længe leve republikken. Længe leve Frankrig.
- Frihed vil altid være stærkere end barbari, siger Hollande.
Den franske præsident hylder Charlie Hebdos arbejde.
Den satiriske avis blev for tre år siden ramt af et brandattentat.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde