Hollande: Vi har forpurret flere terrorangreb denne uge
Frankrig har anholdt fire personer, som sættes i forbindelse med afværgede terrorangreb i Frankrig.
Frankrig har forhindret flere terrorangreb i at finde sted i denne uge.
Sådan lyder det fra den franske præsident, François Hollande, onsdag, ved et besøg i Marseille med den mexicanske præsident, Enrique Pena Nieto.
- Denne uge har vi stoppet terroristangreb, som kunne have fundet sted, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, oplyser i den sammenhæng, at fire personer er anholdt for at planlægge et terrorangreb på et militært område i Frankrig.
Frankrig har hævet beredskabet, efter at islamister i januar dræbte 17 personer i flere angreb i Paris herunder på det satiriske magasin Charlie Hebdo.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned