Hollande: Vi var en brutal kolonimagt i Algeriet
Præsident Francois Holland beklager på Frankrigs vegne det "brutale" kolonistyre, som engang rådede i Algeriet.
Det siger han i en tale til det algeriske parlament.
- I over 132 år var Algeriet underkastet et helt igennem uretfærdigt og brutalt system, siger han ved afslutningen af et to dage langt besøg i landet.
- Dette system har et navn. Det er kolonialisme, og jeg anerkender de lidelser, som kolonialismen påførte det algeriske folk, fortsætter han til klapsalver.
Blandt publikum i det algeriske parlament var adskillige oprørsveteraner fra den blodige uafhængighedskrig fra 1954 til 1962, der kostede 1,5 millioner mennesker livet.
Hollande understregede ved sin ankomst onsdag, at han ikke var taget til Algier for at undskylde.
Men han lagde vægt på, at det er vigtigt at anerkende, hvad der skete.
Det styrker de to landes relationer, for der vil ikke komme noget godt ud af at "glemme og fornægte".
Frankrig er blevet beskyldt for at have begået talrige krigsforbrydelser i dets sidste år som kolonimagt i Algeriet, herunder massakrer og tortur. Men skiftende franske præsidenter har afholdt sig fra at anerkende et ansvar.
Trods til tider kølige forbindelser mellem de to landes regeringer er befolkningerne stærkt forbundet sprogligt, økonomisk og kulturelt.
Der bor flere end en halv million algerier i Frankrig.
En af de mest berømte algeriske efterkommere i Frankrig er den tidligere fodboldstjerne Zinedine Zidane.
Den fransk-sprogede algeriske avis, Al-Watan, betegner Hollandes besøg som et vendepunkt i forholdet mellem de to landet.
Han har "for en fransk præsident" demonstreret "exceptionel klarhed og oprigtighed", mener avisen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet