- Jeg vil skitsere alle vækstforslag på mødet den 23. maj, fortalte Hollande journalister ved afslutningen af G8-topmødet i Camp David lørdag aften.
- I denne "pakke" af initiativer vil der være forslag euroobligationer, og jeg vil ikke være den eneste, der forslår det. Det fik jeg bekræftet ved dette G8-møde, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Mødet i Bruxelles i slutningen af maj ventes at have fokus på tiltag til at fremme vækst og beskæftigelse - herunder således Hollandes krav om nye foranstaltninger, der skal kickstarte væksten i den 27 lande store blok, og særligt blandt de 17 i eurozonen.
Mødet vil også have fokus på indsatsen for at reducere budgetunderskud.
Den nyligt valgte franske præsident har tidligere bebudet, at han vil presse Tyskland til at ophæve sit veto mod udstedelse af fælles euroobligationer, eller til at tillade Den Europæiske Centralbank at låne direkte til regeringer.
Begge forslag får den røde lampe til at blinke hos den tyske regering, selvom kansler Angela Merkel ikke hundrede procent har afvist tanken om euroobligationer.
Ifølge kansleren kan det blive en mulighed på langt sigt, men først når der kommer større finanspolitisk konvergens i EU.
Frem mod G8-mødet har der fokus på netop François Hollande, som modsat sin forgænger har plæderet for at satse på øget vækst. Over for ham står så Angela Merkel, som har lagt stor vægt på budgetdisciplin.
Hun understregede dog efter mødets afslutning, at der er opnået en form for enighed mellem Frankrig og Tyskland.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned