Hollands landbrug protesterer mod klimaplan som de kalder absurd

Det er en varm og ildelugtende sommer i Holland.

Dels blev der for nylig målt den tredjehøjeste temperatur nogensinde: 39,4 grader.

Dels er der flere gange blevet spredt gødning og affald på vejene i landet.

Hele sommeren har landbruget nemlig forsøgt at råbe politikere og befolkning op.

Sektoren er utilfreds med de store nedskæringer, de står over for i klimaets navn.

I juni lagde den hollandske regering op til "radikale" indgreb i udledningerne.

Det er især udledningen af kvælstof, som findes i gylle og kunstgødning, som er i skudlinjen.

Det kan blive til lattergas, en potent drivhusgas, der har 300 gange større klimaeffekt end CO2.

Det kan også gøre stor skade på naturområder.

Derfor vil regeringen have landbruget, der er en stor sektor i Holland, til at skalere ned.

Planerne indebærer blandt andet, at der skal være 30 procent færre kvæg end de nuværende fire millioner.

Regeringen har tilbudt omkring 25 milliarder euro i omstillingsstøtte, men har også gjort det klart, at indsatsen kan koste nogle landbrug livet.

Det har ophidset sektoren, som føler, at den bliver påtvunget større skader end for eksempel industrien og transportbranchen.

Wim Brouwer fra landbrugsforbundet LTO kalder regeringens udspil for absurd og uholdbart.

- Det største problem er, at vi har fornyet os i landbruget i årevis, men det er aldrig nok, sukker han over for AFP.

Mange deler hans holdning, og derfor har der hele sommeren været demonstrationer mod planerne, som har trukket tusindvis af hollændere på gaden.

Nogle af de mere yderliggående landmænd har desuden hældt gylle og skrald på vejene og blokeret supermarkeders lagre med deres traktorer.

Der har også været larmende protester foran politikeres hjem.

- Landmændene er meget vrede, siger Jan Ubels.

Han er næstformand i Farmers Defence Force, en af de grupper, der står bag demonstrationerne.

- Igennem historien, når der har været et problem for et mindretal, så har de skullet råbe rigtig højt for at blive hørt. Så det er det, vi gør, siger Jan Ubels til AFP.

Det har foreløbig ikke gjort noget positivt indtryk hos premierminister Mark Rutte, der har harceleret over landmændenes "livstruende" handlinger.

Men i befolkningen er der tilsyneladende lydhørhed. I hvert fald står partiet BBB, Bonde-Borger-Bevægelsen, ifølge de seneste målinger til at gå fra ét til 19 sæder, hvis der var valg til parlamentet i morgen.

Mange steder i Holland ser man også det røde, hvide og blå flag hænge i lygtepæle, fra broer og foran hjem.

Bare på hovedet - altså med den blå stribe øverst. Det omvendte flag er nemlig blevet et symbol på landbrugssektorens protest.

Erhvervet har også fået prominent opbakning uden for Hollands grænser.

Den amerikanske ekspræsident Donald Trump har flere gange fremhævet "kampen mod klimatyranni", og franske Marine Le Pen har også meldt sig blandt støtterne.

Den 62-årig kvægbonde Jaap Kok fra Barneveld i det midthollandske landbrugsbælte er glad for støtten, uanset hvem den kommer fra.

- Vi tager alt det, vi kan få. Jeg ville foretrække, at støtten kom fra venstrefløjen, men højrefløjen er også fint.

- Landmænd er altid syndebukkene, siger Jaap Kok til AFP.

/ritzau/AFP