Hollands luftrum er lukket til mandag

Der er fortsat ikke nogen fly til og fra Holland. Ifølge den hollandske lufttrafiktjeneste, IVW, vil lukningen af luftrummet over Holland fortsætte med at være lukket, foreløbig indtil mandag klokken 14.00.

- Efter flere analyser af vejrforholdene står det klart, at det hollandske luftrum er nødt til at forblive lukket indtil tidligst klokken 14, lyder det i en meddelelse fra trafiktjenesten.

Hollands luftrum har været lukket siden torsdag klokken 16.00 på grund af askeskyen fra Island, som har lammet store dele af Europas lufttrafik.

/ritzau/AFP

Den hollandske lufttrafiktjeneste forlænger lukningen af luftrummet til mandag klokken 14.00.

Offentliggjort Sidst opdateret