En 12-årig hollandsk skolepige har født et barn under en skoleudflugt, oplyser lokale sundhedsmyndigheder tirsdag.
- Hverken pigen eller hendes forældre var klar over, at hun var gravid. Og der var ikke nogen udvendige tegn, der tydede på det, siger en talsmand for sundhedsmyndighederne og tilføjede, at det heller ikke stod klart, hvor langt pigen var henne i graviditeten.
Pigen fra Groningen i den nordlige del af landet var i sidste uge på en dagudflugt med sine klassekammerater, da hun begyndte at få nogle afsindige mavesmerter, siger talsmanden.
En skoleinspektør fandt smerterne mistænkelige og alarmerede redningstjenesten.
Da ambulancen ankom, så redderne, at pigen var i færd med at føde og bragte hende i al hast ind i en nærliggende bygning, hvor hun fødte sit barn.
Både mor og barn "har det godt" på fødeafdelingen på Groningen Hospital, siger talsmanden.
En socialrådgiver er blevet tilknyttet for at holde øje med babyens tilstand. Det er helt normal procedure i Holland i den slags sager, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde