Hollandsk familie mister livet under vandretur i Schweiz
En hollandsk kvinde og hendes søn og datter døde tilsyneladende ved en faldulykke i de schweiziske alper.
Tre medlemmer af en hollandsk familie er omkommet under en vandretur ved Rochers de Naye-bjerget nær Montreux i de schweiziske alper.
Det oplyser schweizisk politi ifølge nyhedsbureauet dpa.
Ligene af de tre omkomne hollændere blev fundet fredag aften cirka 300 meter under en stejl bjergpassage.
Der er tale om en 57-årig kvinde og hendes datter og søn på henholdsvis 25 og 22 år. Sønnen boede i Lausanne-regionen i Schweiz, mens moren og datteren var bosat i Holland.
Politiet har indledt en efterforskning, der skal klarlægge, hvorfor de tre hollændere faldt ned fra bjerget.
Familien blev meldt savnet torsdag.
Rochers de Naye er et populært område for vandrere. Bjerget er 2042 meter højt og ligger i det vestlige Schweiz tæt på grænsen til Frankrig.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned