Hollandsk leder satser på samlingsregering
Foto: Paul Vreeker /Scanpix
Paul Vreeker /Scanpix
De hollandske socialdemokrater er parat til at gå med i en koalitionsregering med premierminister Mark Rutte og dennes liberale parti, VVD.
Det siger Socialdemokratiets leder, Diederik Samsom.
- Vi er åbne over for at indgå i en regeringskoalition med Mark Ruttes parti, siger Diederik Samsom til nyhedsbureauet ANP.
VVD fik flest stemmer ved parlamentsvalget onsdag, hvor Socialdemokratiet som det næststørste parti gjorde et overbevisende comeback ved valget.
Samsoms udtalelse kommer kun timer efter, at Mark Rutte sagde, at han ønsker at danne en koalitionsregering med socialdemokraterne i PvdA.
- Vælgerne har talt. Valget gav PvdA stor succes, og det er et tydeligt signal fra vælgerne, siger premierministeren.
De to partier har ifølge foreløbige optællinger tilsammen et flertal i det hollandske parlaments underhus.
- Min første prioritet er at danne en regeringskoalition, der består af mindst VVD og PvdA, siger Mark Rutte.
Premierministerens liberale kan sætte sig på 41 mandater, mens socialdemokraterne står til 39 af parlamentets 150 mandater. Det endelige resultat af parlamentsvalget ventes mandag.
Rutte siger, at han er åben for, at også andre partier kan indgå i en kommende regeringskoalition.
Hollænderne skulle til nyvalg, efter at den højrenationalistiske Geert Wilders' Frihedsparti trak sin støtte til Ruttes højreliberale regering på grund af en strid om en EU-sparepakke.
Valgkampen blev domineret af EU-spørgsmålet, og Wilders EU-skeptiske parti blev valgets store taber.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker