Hollandsk politi dræber mand nær centralbank i Amsterdam
En mand er onsdag aften blevet skudt og dræbt i Amsterdam, efter at han nærmede sig politiet med en pistol.
Hollandsk politi har onsdag aften skudt og dræbt en mand i Amsterdam.
Det oplyser hollandsk politi på Twitter ifølge nyhedsbureauet AP.
Manden blev skudt på en lille sti bagved centralbanken i den hollandske hovedstad, efter at han angiveligt nærmede sig politibetjente med en pistol.
En forbipasserende er blevet såret i forbindelse med episoden.
Politiet blev tilkaldt, efter at flere havde berettet om, at en væbnet mand gik rundt i området. Han døde umiddelbart efter at være blevet skudt.
Ifølge øjenvidner, der har udtalt sig til den lokale tv-station AT5, blev der affyret omkring 20 skud.
Politiet har afspærret området, hvor hændelsen skete omkring klokken 19.15.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde