Som medlem af kongehuset har den 43-årige prins stået i skyggen af sin storebror, kronprins Willem-Alexander, og sjældent ført sig frem i rampelyset.
Den uddannede maskiningeniør og økonom, der har arbejdet for både banker, rumfartselskaber og rådgivningsfirmaer, beskrives som intelligent og venlig, men sky.
Hollænderne og den kulørte presse i resten af Europa fik for alvor øjnene op for prinsen, da han for otte år siden frasagde sig retten til tronen for at blive gift med sit livs kærlighed, den jævnaldrende Mabel Wisse Smit, som er datter af en bankmand.
Få måneder efter at de to blev forlovet i juni 2003, afslørede hollandske medier, at prinsens borgerlige forlovede som ung var lige lovligt tæt på en berygtet hollandsk narkobaron, der blev skudt og dræbt i 1991.
Et kontroversielt forhold, som Mabel Wisse Smit åbenbart ikke havde fortalt hele sandheden om, og som udløste en krise mellem kongehuset og hollandsk politik. Sagen blev døbt Mabelgate, men Johan Friso stod ved sin forlovede, og kongehuset dementerede rygterne.
I efteråret 2003 nægtede regeringen at bede parlamentet godkende giftermålet - noget, parlamentet ellers skal ved lov ved royale bryllupper.
Det fik Johan Friso til at opgive sin plads som dengang nummer to i tronfølgen.
Da parret blev gift i Oude Kerk 24. april 2004 i Delft, fik han i stedet titlen Hans Kongelige Højhed Prins Friso af Oranje-Nassau, mens Mabel fik titlen af prinsesse.
Prins Johan Friso og prinsesse Mabel er bosat i London og har to døtre, Luana og Zaria, på henholdsvis seks og fem år.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker