Hollandsk rapport: Fly MH17 blev skudt ned over Ukraine
Vragrester fra det nedstyrtede fly, MH17, d. 18. juli i år i det østlige Ukraine. Foto: Dmitry Lovetsky/AP/POLFOTO/arkivDmitry Lovetsky/AP/POLFOTO/arkiv
- Flyet blev sprængt i stykker under flyvningen, hedder det i foreløbig rapport fra havarikommission.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Flyet MH17 fra Malaysia Airlines, der eksploderede i luften over det østlige Ukraine, blev gennemhullet af mange objekter i høj hastighed, fastslår hollandsk havarikommission, som dog ikke anvender ordet "missil".
- Flyet blev sprængt i stykker under flyvningen, hedder det i rapporten, der gør det klart, at flyet blev ødelagt af "talrige objekter, som i høj hastighed trængte ind i flyet udefra."
Samtlige 298 personer om bord på MH17 blev dræbt, da flyet den 17. juli blev ramt af "de mange objekter" i godt 10 kilometers højde og styrtede ned i det østlige Ukraine på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur Malaysia.
Det er efterforskere fra Holland, som står bag den foreløbige rapport om katastrofen. 193 hollændere mistede livet, da MH17 styrtede til jorden.
Flere vestlige lande beskylder russisk-støttede oprørere for at have skudt Boeing 777-flyet ned med et russisk fabrikeret jord-til-luft missil, mens Rusland har givet ukrainske styrker skylden.
Annonce
Men der bliver ikke kastet nyt lys over skyldsspørgsmålet i den foreløbige rapport fra de hollandske havarieksperter.
- Vi undersøger årsagen til ulykken og ikke, hvem der er ansvarlig, siger Sara Vernooij, talskvinde for havarikommissionen, der har ansvaret for undersøgelsen.
Rapporten fremhæver, at flyet - et Boeing 777-200 - var klart flyvedygtigt, da det lettede i Amsterdam, og at besætningen om bord var "kvalificeret og erfarent."
- Der var ingen tekniske problemer, står der i den 34 sider lange rapport, som understreger, at de sorte bokse viser en abrupt afbrydelse af alle optagelser og samtidig en afbrydelse af kontakten til flyveledere på det tidspunkt, flyet forsvandt fra alle radarer.
Rusland har beskyldt ukrainske regeringsstyrker for at stå bag angrebet på passagerflyet.
Vragrester fra det nedstyrtede fly, MH17, d. 18. juli i år i det østlige Ukraine. Foto: Dmitry Lovetsky/AP/POLFOTO/arkivDmitry Lovetsky/AP/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned