Ulykken skete lørdag aften nær stationen Sloterdijk i den vestlige del af Amsterdam, skriver nyhedsbureauet ANP.
- Vi hørte et højt brag. Jeg gik udenfor og så, at folk på gaden var i panik, siger en kvinde, som var i nærheden af ulykkesstedet.
- Derefter så vi, hvad der var sket. Efter kort tid kom redningsholdene. De klarede arbejdet godt. Nogle folk havde skader i hovedet og andre haltede, siger kvinden.
Nogle mennesker blev løftet fra de kolliderede tog med kran, mens andre - svøbt i tæpper - blev fulgt hen til de ventende ambulancer. En helikopter fløj tilskadekomne til hospitalet.
40 af passagererne var i et langsomtkørende tog på vej mod byen Uitgeest. Det andet tog var på vej mod Nijmegen.
Alle togforbindelser i vestlig retning fra Amsterdam er blevet indstillet. Det gælder også tog til og fra lufthavnen Schiphol.
Det hollandske medie AT5 viser billeder på sin hjemmeside af to tog, som ser ud til at være kollideret frontalt. Begge tog er fortsat på skinnerne.
For lidt mere end to år siden blev nabolandet Belgien ramt af en alvorlig togulykke, da to tog stødte frontalt sammen lidt uden for den belgiske by Halle sydvest for Bruxelles. Mindst 18 mennesker døde og 50 blev såret ved katastrofen.
Kollisionen var en af de værste togulykker i landet nogensinde, og ulykken indtraf i morgenmyldretiden
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde