Holocaust splitter det tyske højreparti AfD
Det indvandrerkritiske AfD i delstaten Baden-Württemberg er revnet efter anklager om antisemitisme.
Et parlamentsmedlem fra det indvandrerkritiske tyske parti Alternative für Deutschland (AfD) trådte tirsdag aften tilbage, efter han er blevet beskyldt for antisemitisme.
Sagen truer med at skabe mere splittelse i det nye tyske parti.
Wolfgang Gedeon, der er tidligere læge, er valgt ind i delstatsparlamentet i Baden-Württemberg.
Han skabte furore, da han sagde, at det er legitimt at sige, at Holocaust - nazisternes drab på seks millioner jøder - ikke fandt sted.
Men det anerkender tysk lovgivning ikke. Holocaust-benægtelse er en forbrydelse.
Gedeon håbede på, at hans udtræden af AfD's parlamentsgruppe i Baden-Württemberg ville hindre en splittelse i det højreorienterede parti. Det sagde han tirsdag efter et møde med AfD's leder, Frauke Petry.
Men forud for mødet var 13 medlemmer af AfD's parlamentsgruppe i Baden-Württemberg trådt ud af gruppen i utilfredshed med, at det ikke var lykkedes de øvrige medlemmer at ekskludere Gedeon.
Lederen for udbryderne Jörg Meuthen, siger, at antisemitisme ikke har nogen plads i AfD, og at han beklager, at en halvdel af parlamentsgruppen ikke har forstået det.
- Det er med stor beklagelse, at vi er nødt til at gennemføre denne splittelse, siger han.
Udbryderne vil nu danne deres egen fraktion i delstatsparlamentet under AfD's banner.
Den voldsomme tilstrømning af flygtningen til Tyskland har givet partiet vind i sejlene. Det sikrede sig ved valget i Baden-Württemberg i marts 15 procent af stemmerne og 23 mandater i delstatsparlamentet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker