Homopar overfaldet med brandbomber og sten
En britisk mand og hans mandlige partner fra Haiti blev i weekenden angrebet af adskillige personer, da de ville forloves.
Lokale beboere på Haiti kastede molotovcocktails og sten mod den bygning i hovedstaden Port-au-Prince, hvor den private ceremoni fandt sted sent lørdag.
Flere personer blev såret, to biler brød i brand og vinduer blev smadret i bygningen. Betjente ankom lige i tide til at forhindre, at folk blev dræbt, lyder det fra det lokale politi.
Angrebet lugter langt væk af homofobi, lyder det Kouraj - en lokal gruppe, der kæmper for homoseksuelles rettigheder i Haiti.
- Det her er en kriminel og homofobisk handling, siger Charlot Jeudy fra organisationen.
- Der er intet, der kan forsvare denne form for angreb på mennesker i en privat bolig. Forhåbentlig vil myndighederne retsforfølge gerningsmændene, tilføjer han.
Den britiske mand siger, at han har det fint. Men han ønsker ikke at fortælle mere om overfaldet af frygt for, at hans partners identitet bliver kendt, og at de bliver mere sårbare over for homofobiske overfald.
Medlemmer af den protestantiske kirke i Haiti har gennemført gadedemonstrationer i Port-au-Prince, hvor de har råbt "nej til homoseksuelle ægteskaber".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned