Honda og Nissan planlægger fusion
Kriseramte Nissan planlægger fusion med rivalen Honda. En aftale ventes at være færdig til sommer.
De japanske bilproducenter Honda og Nissan har mandag underskrevet en aftale om at indlede forhandlinger om en fusion.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
De to bilgiganter planlægger, at sammenlægningen skal ske i august 2026. Efter planen vil forhandlingerne være færdige i juni næste år.
Det bliver Honda, der udpeger lederen af det nye selskab, lyder det ifølge aftalen, skriver Reuters. Hovedparten af medlemmerne i den nye bestyrelse vil også være udpeget af Honda.
Det kom frem i sidste uge, at de to bilgiganter var i forhandlinger om en mulig fusion.
Drøftelserne kommer på et tidspunkt, hvor Nissan er i store økonomiske problemer. Virksomheden meddelte i november, at den vil fyre 9000 medarbejdere på verdensplan for at sænke sine omkostninger.
Desuden vil Nissan reducere sin produktion med 20 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker